I løbet af efteråret afholder vi en række korte webinarer (af ca. 30 minutters varighed), som fokuserer på udvalgte arbejdsprocesser, som kan effektiviseres med brug af Tracelink.
Tirsdag 20. oktober kl. 13: Produktion til færdigvarelager med styklister
Onsdag 4. november kl. 13: Ordreproduktion direkte til kunden med styklister
Torsdag 19. november kl. 13: Brug af kontrolpanelet - tips og tricks
Elkjærgruppen skifter til Modir
I Danmark anmeldes der i gennemsnit 30 bilbuler om dagen – og endnu flere i vintermånederne. Tallet stiger stødt år for år. Årsagen kan du læse om længere nede i teksten, men bulerne skal rettes ud og pladerne have en ny gang lak. Når uheldet er sket, kan Elkjærgruppen hjælpe med både pladearbejde og lakering på deres værksteder i København og omegn.
Efteråret bød på en stor forandring hos Elkjærgruppen: De flyttede produktionsstyringen fra Apromas til Modir. Siden årsskiftet har alle afdelinger arbejdet i den nye løsning, som er tilpasset deres forskellige workflows – fra skadecentre med både plade- og lakarbejde til dedikerede værksteder. På skadescentret i Ballerup sidder direktør, Michael Elkjær, sammen med Kristian Marinsen, som er værkfører for pladeafdelingen, til en snak om fordelene:
”Vi bliver målt på at levere høj kvalitet - hurtigt. Det kræver, at vi hele tiden ved præcist hvor hver enkelt bil er i processen - og det har vi styr på i Modir. Selvfølgelig skal man lige vende sig til et nyt udseende, men allerede nu har vi glæde af de smarte funktioner i Modir,” forklarer Michael Elkjær.
Planlægning
For skadecentrene betyder det bl.a., at ordrer kan oprettes, før forsikringsgodkendelsen er klar. Typisk har skadescentret behov for at kunne planlægge opgaven med booking af lånebil etc., og derfor skal de kunne oprette ordren i systemet, før skaden er takseret og godkendt af forsikringsselskabet. Derfor matcher Modir automatisk skadesrapporter fra Forsi med eksisterende ordrer, hvilket sparer tid og giver overblik. Det gør livet lettere for Kristian Marinsen:
”Modir kræver en god disciplin, men til gengæld har vi hele tiden et godt overblik over vores opgaver. Der kan jo sagtens være flere forsikringsskader på samme bil, men nu kan vi sætte ordrerne igang, mens vi venter på, at skadesrapporterne bliver klar. Fremfor alt kan jeg også styre vores lånebiler i en kalender, som er synkroniseret med ordrelisten; så ordreoprettelse og booking af lånebil kan ske i ét hug."
BPM
Modir håndterer komplekse processer med BPM (Business Process Management), så alle afdelinger – transport, plade, lak og bogholderi – kan samarbejde uden manuelle opdateringer. Det betyder, at pladeværkstedet kan sende autotransporteren afsted efter en bil, arbejde på den og skubbe den videre ind i opgavekøen på lakværkstedet og omvendt - uden at skulle bekymre sig om ordren, mens den er i en af de andre afdelinger. Systemet sikrer, at ordrer flyttes automatisk mellem afdelinger og faktureres korrekt. BPM'en beskriver dermed hele arbejdsflowet i selv meget komplekse organisationer.
Elkjægruppens BPM struktur.
Rapportering
Elkjærgruppen er desuden certificeret for Tesla og Jaguar-Landrover, hvilket kræver detaljeret dokumentation. F.eks. skal der med regelmæssige mellemrum udarbejdes rapporter med produktionshistorik for alt Tesla- og Jaguar Landrover-arbejde, og hvert af bilmærkerne kræver en rapport med et helt specifikt layout og indhold. Med Modir kan rapporter genereres med ét klik via skræddersyede templates – uden ekstra manuelt arbejde.
”Når data først ligger i Modir, er det nemt at trække dem ud i præcis det format, vores partnerne kræver,” forklarer Michael Elkjær.
Underleverandører
Når flere selvstændige værksteder arbejder på samme bil, kan ordrer overføres automatisk mellem virksomheder i Modir. Helt konkret sker der dét, at når en ordre hos det dedikerede pladeværksted sættes i status "klar til maler", oprettes der automatisk en ny ordre på det dedikerede malerværksted. Det giver smidigt samarbejde og sparer dobbeltarbejde.
Hvorfor flere buler?
Nu er vi kommet til spørgsmålet: Hvorfor er der en stigning i mængden af bilbuler i Danmark?
Har danskerne fået flere biler? - Ja, bestemt, bare kig på køerne.
Er vi blevet dårligere bilister? - Måske.
Ser vi dårligere? - Tjah, nogle af os gør jo.
Men den virkelige årsag ligger ifølge webportalen samlino.dk i, at bilerne er blevet bredere (for at give større komfort og sikkerhed) og parkeringsbåsene er blevet smallere (for at imødekomme danskernes behov for flere P-pladser). Så næste gang du laver en bule, er det ikke din skyld - men din bils og Q-Park's forretningsmodels skyld.
Er uheldet dog først sket, kan du jo køre bilen hen til Elkjærgruppen.