Kundecase om Skærød Autolakering | Modir af Tracelink

Fuldt overblik med Modir

Hos Skærød Autolakering er produktionen styret digitalt med Modir. Systemet er integreret med Autotaks/Forsi, så værkstedet altid har overblik over forsikringsskader, og med Eurotax til hurtig prisberegning på andre skader.

Midt i værkstedet hænger der en stor farvestrålende skærm. Det er et kontrolpanel, der viser bilernes status i produktionen: Oprettet hos kunde, Ankommet, Klar til maler etc. Den kulørte skærm er livsnerven i Skærød Autolakerings produktion. Med et enkelt klik får man adgang til detaljer om den enkelte bil – uden at skulle rode igennem en bunke af papir. Kontrolpanelet giver også et klar billede af, hvor der kan opstå flaskehalse, så produktionen kan styres proaktivt.

"Det er vores fælles hukommelse. Alle kan hurtigt se, hvilke opgaver der er på vej ind, og hvor langt vi er med dem, vi er begyndt på. Det er vældig effektivt," fortæller Sebastian Billmann Hansen, produktionsansvarlig på malerværkstedet.

Fra ordre til faktura

Modir giver Skærød Autolakering et komplet overblik fra det øjeblik, en kunde henvender sig, til fakturaen sendes. Systemet er integreret med e-conomic, så når en bil markeres som færdig, oprettes en fakturakladde automatisk. Fakturaen dannes på baggrund af Forsi-rapporten eller Eurotax-beregningen, men kan nemt tilpasses med ekstra linjer, hvis der er udført ekstra arbejde.

"Det betyder, at jeg får faktureret mine kunder hurtigere," forklarer Lisbeth Ørum, direktør i Skærød Autolakering.

Udover at virksomhedens egne medarbejdere har adgang til systemet, har Lisbeth Ørum også givet sine største kunder adgang - i begrænset omfang. Det betyder, at de selv kan oprette ordrer og kan følge status på de biler, de har afleveret. Det sparer både telefonopkald og tid – til gavn for alle parter.

Flere funktioner på vej

Modir kan også registrere tid pr. opgave, hvilket kan bruges til lønadministration og efterkalkulation af forsikringsskader. Skærød Autolakering har endnu ikke taget denne funktion i brug, men Lisbeth Ørum ser frem til at udvide:

"Vi tager et skridt ad gangen. Først skal vi være sikre på, at vi bruger de grundlæggende funktioner effektivt. På sigt vil vi også bruge systemet til kvalitetsregistrering og fotodokumentation." siger Lisbeth Ørum.

2016

Artikel fra Autobranchen Danmark's blad Lak og Karrosseri
Læs også artiklen fra
AutoBranchen Danmarks
Lak&Karrosseri, nr. 51, juni 2017

Skærød Autolakering ejes af Lisbeth og Svend Ørum, som overtog virksomheden i 2013.

Fem medarbejdere sørger for, at der årligt passerer omkring 2000 biler igennem malekabinen.

Skærød Autolakering er en del af Lakkæden Danmark, som tilbyder sine medlemmer særligt gunstige aftaler for abonnement på Modir.