Kalender
 

Kalenderoverblik

Kalenderen er et centralt værktøj til planlægning og koordinering i Modir. Den giver dig et visuelt overblik over opgaver, ressourcer og kapacitet, så du kan planlægge effektivt og undgå flaskehalse. Med kalenderen kan du nemt tilpasse visningen til dine behov – dag, uge, 14 dage eller måned – og skifte til fuldskærm for at få et klart billede af travle perioder. Kalenderen gør det lettere at fordele opgaver, holde styr på ressourcer og reagere hurtigt på ændringer i planerne.

Moduler med kalender

Du får Kalender flere steder i systemet:
  • Ordrekalender – se hvornår en lak- eller skadesordre er planlagt til udførelse.
  • Bookingkalender – administrér udlån af lånebiler.
  • Fasekalender – vurder kapacitet frem i tiden - har I nok hænder til næste måned?
  • Tidsregistrering – få et samlet overblik over registrerede timer.
  • Fraværskalender – hold styr på ferie, sygdom og andet.

Her er et skærmbillede af bookingkalender.

Eksempel på en bookingkalender for lånebiler.

Egne kalendere

Ud over de standardkalendere, der følger med systemet, kan du selv oprette alle de kalendere, din virksomhed har brug for. Det kan være enten en almindelig kalender til planlægning eller en ressourcekalender, hvor du styrer specifikke ressourcer som biler, lokaler eller medarbejdere.