Ny tidsregistrering (2018)
 

Ny tidsregistrering

Tidsregistrering er en udfordring i mange virksomheder – især når medarbejdere arbejder under forskellige aftaler. Derfor introducerer vi en ny måde at registrere tid på i Tracelink, der gør administrationen lettere og mere fleksibel.

Hvorfor en ny løsning?

Traditionel tidsregistrering kræver disciplin og kan være besværlig at rette, hvis der opstår fejl. Når registreringerne skal omsættes til løn, bliver det endnu mere komplekst, fordi medarbejdere ofte har vidt forskellige arbejdstider og regler:
  • Nogle arbejder mandag til torsdag, andre mandag til fredag.
  • Nogle arbejder på daghold, nathold eller flex-tid.
  • Andre får overarbejdsbetaling før kl. 6.00 eller efter kl. 16.00.
  • Eller noget helt fjerde...

I kan helt sikkert selv supplere med flere varianter. Vi kan ikke ændre på disciplinen, men vi kan gøre det nemmere at håndtere fejl og administrere flere aftaler.

Ny funktion: Grupper

Med den nye tidsregistrering kan du oprette medarbejdergrupper, såkaldte "lønprofiler", hvor hver gruppe har sin egen time- og lønaftale. Her defineres:
  • Mødetider
  • Pauser
  • Regler for overarbejde
  • Eventuelle særlige betingelser

Der er ingen begrænsning på antallet af grupper, men vi anbefaler at holde antallet lavt for enkel administration. Når grupperne er oprettet, tilknyttes medarbejderne til den relevante gruppe. Derefter registrerer de tid som normalt – med start og stop via tablet eller smartphone. For medarbejderne er brugerfladen stort set uændret, men for administratorer bliver arbejdet langt mere overskueligt.

Med den nye tidsregistrering får du en løsning, der tilpasser sig komplekse arbejdstidsaftaler og gør lønberegning nemmere.

Oktober 2018